Hvad er topløg?

Topløg i sin kapsel på slangeløget.
Slangeløg svinger sig og danser rundt med sine flotte topløg. Det er kun slangeløget der får topløg.
Kapseln indeholder mange små løg som er identiske kloner af moderløget.
Rocambole topløg er helt anderledes end de fleste.
Det var Rocamboleløg som fik mig at interessere mig for slangeløg. Desværre er de både dyre og svære at købe i Danmark, men flotte og spændende er de.
Topløg fra Chesnok Red. Chesnok er en Purple Stripe.
Disse topløg er ganske små.
De er kun på str. med hvedekorn og der kan være flere hundrede små løg i topløget.

Hvorfor dyrke slangeløg som laver topløg?

1 års-topløg af den mindste slags, dog de store vi såede i rækker. Så de er ganske små i alt.

For mig har det været udfordringen i at over hoved finde løgene og med selvsyn se dem gro, sætte stængler som svinger rundt og sætter en flot løgkapsel. Og jo mere jeg lærer om slangeløg des mere spændende bliver det.

Her snakker jeg i termer, som kan være vanskelige at forstå hvis man ikke tidligere har hørt om slangeløg og fletteløg. Så undskyld, når jeg laver en overskrift der indikerer at der kommer en forklaring på hvad topløg er, og ikke skriver nogen forklaring.

Hvidløg er ikke bare hvidløg, det er mange forskellige sorter.Fletteløg er de løg som laver grønne blade på løgplanten, som når de visner kan flettes til en hyggelig fletning man kan have i køkkenet.

Slangeløg derimod får en meget stiv stængel som i toppen sætter en løgkapsel. I den periode den begynder på det drejer den stive stængel sig rundt i cirkler. Det gør den i en periode for at så rette sig ud igen. Når stængelen har rettet sig, vokser kapseln som indeholder det vi kalder topløg. Topløgene kan have meget forskellig størrelse. Det er sorten som bestemmer hvilken type topløg der er i kapseln og vejret. I år (2013) er nemlig alle topløg temmelig store og jeg gætter på det er fordi vi havde en rigtig varm juli måned. (kun mine iagtagelser)

Nogle slangeløg sætter små bitte topløg og andre laver topløg på str. med en apelsinkerne. Og nogen igen som Rocambolen er noget for sig selv. Den sætter topløg på str. med en mellemting af grønne ærter og hasselnøddekerner.( obs. også "Asiatic" får store topløg) Der kommer ikke ret mange på en stilk men til gengæld bliver hvert lille topløg til et helt fed-indelt hvidløg første år når man planter det. Det er ikke dårligt.

Hvis man er tålmodig, kan man på den måde få ganske mange løg i haven på et par års tid eller mere. I kapslerne med de mindste topløg kan der være mellem 3-500 små løg  og hvis de alle sammen bliver til noget, ja så kan vi snart udkonkurrere Kina med hvidløg. Og hvorfor ikke? Hvidløg er nemme at dyrke. De trives i det danske klima da de helst skal have en frostperiode.

Det skal dog tages med et gran salt, da de små bitte topløg er 3-4 år om at få bare en lille anstændig str. løg. og ikke alle af de små bitte topløg bliver til noget. Nogen tager endda et år mere. Så der skal tålmodighed til. Vi opdagede dog i år, at de topløg vi havde sået i rækker mellem gulerødderne i højbedene, blev dobbelt størrelse af dem der blev sået i potte sidste efterår. Rækkerne blev enda sået i maj måned i år!!!

 

Topløg 2013.

13-08-2013
Det har været et superår i år.
Topløgene er fantastisk store og flotte. Jeg kan også fortælle at dem vi satte i efteråret generelt også er ok. Dem der blev bedst stod i rækker i højbedet sammen med andre grøntsager. Og de blev sået i maj måned!! Dvs. placeringen og hvordan man sår/planter er det der har størst betydning.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.10 | 10:05

Har bestilt hvidløg den 7. oktober men endnu ikke modtaget disse. Hvornår kan jeg forvente at modtage dem?

...
06.10 | 08:39

Hej Mette. Jeg har nogle få Alexandra løg på lager. Det er svært at kommunikere her da der ikke er givet plads. Skriv til mig på email juanak@live.dk

...
05.10 | 21:07

Hei :) Jeg forsøker å få tak i setteløk av typen Alexandra Smirnoff. Jeg ble anbefalt siden din, men kan ikke forstå hvordan eller hvor man bestiller.

...
16.08 | 10:37

Det er jeg ked af, hvorfor gik det galt? Jeg kigger på om jeg kan få dem hjem. Brug gerne min facebookside, mere tekstplads. facebook.com/slangehvidloeg.dk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE