Høst af hvidløg.

Varmt vejr er bestemt ikke en fordel for hvidløg. Hvis man ikke har mulighed for at vande i perioden hvor løget skal vokse sig stort, kan det ende med at det beskyttende skal omkring løget revner. Hvis skallen revner er der fri adgang for jordbakterier og dermed kan løgene rådne. Bedet med vore asiatiske hvidløg ser elendigt ud og det skulle vise sig at være ligeså dårligt resultat. Flere gange i de sidste uger har jeg kigget "under" jorden, skrabet jord væk og set efter løgene. De så små ud. De var og er små. Heldigvis var løgene intakte. Vi har også vandet i de perioder hvor det har været meget tørt. At løgene er små, er ikke så underligt, da de løg vi satte også var meget små.

Hvornår skal man grave hvidløgene op?

Jeg har en meget kendt hvidløgsbog, som nærmest er blevet min hvidløgsbibel. Den hedder "Growing Great Garlic" og er skrevet af Ron E. Engeland. Han er absolut en pionær på hvidløgsområdet og især når vi taler om Slangehvidløg, som han selv har dyrket siden 80-erne.

I afsnittet som omhandler høst af hvidløg i hans bog, skriver han.....At han udvælger ca. 10-12 planter og kratter forsigtigt jorden væk helt ned og omkring løget. Ser løget stort nok ud? Ser det sundt ud? Har løget stadig alle ydre lag omkring løget?

Bladene på et hvidløg har direkte forbindelse med det lag (ydre skal) omkring løget. Hvert blad står for et lag omkring løget. Dvs. hvis alle bladene er blevet brune, har løget i jorden mistet alle sine beskyttende lag!!!!! Det er en katastrofe, da du så slet ikke kan lagre dit løg.

GENERELT SIGER MAN, DER SKAL VÆRE 6 GRØNNE BLADE TILBAGE PÅ PLANTEN når man høster løgene. Men nogen sorter har kun 7 blade, hvad gør man så? Jeg kigger på hvordan og hvor mange tørre, brune blade der er.

De to nederste blade bliver meget hurtigt brune uden at det betyder noget, men når de næste blade bliver brune, da begynder jeg at grave ned omkring løgene og se hvordan de ser ud.

Der er dog forskel på hvilken slags løg man dyrker, jordens beskaffenhed og hvordan vejret har påvirket væksten.

Asiatiske løg er meget tidlige og det er Fletteløgene også. Fletteløgene som ikke får en stiv stængel i midten af planten, kan vælte om på samme måde som almindelige løg, dog må hvidløget absolut ikke være visnet ned som de alm. løg godt kan være.

 

VARME, OG TØRKE KAN VÆRE EN REN STOR KATASTROFE. Hvis dine løg får brune blade på hele planten, kan det betyde at alle beskyttende lag omkring løget i jorden er væk. Det kan bevirke at der er fri adgang for jordbakterier og løget vil da rådne. DVS. DETTE VARME DEJLIGE FORÅR OG FORSOMMER, KAN SLÅ DIN LØG IHJÆL.

Derfor er det en god idé at grave ned til løgene, og holde øje med dem lige så snart at man kan se, at flere blade begynder at visne.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 10:37

Det er jeg ked af, hvorfor gik det galt? Jeg kigger på om jeg kan få dem hjem. Brug gerne min facebookside, mere tekstplads. facebook.com/slangehvidloeg.dk

...
14.08 | 20:53

Hej ...
Du har før fundet Transylvanske hvidløg til mig. Dyrkningen gik ikke godt, derfor håber jeg, at du vil hjælpe igen.
Bedste hilsner
Ulla L

...
11.12 | 18:11

Hej Villy. Hvis dine løg ikke når at tørre ind eller bliver dårlige af at ligge så længe, kan du som hovedregel godt sætte dem i foråret. Hvilken sort?

...
11.12 | 11:16

Jeg fik købt hvidløg til at sætte i efteråret, men nåede desværre aldrig at få dem i jorden. Kan jeg bruge de samme til forårs hvidløg, eller skal de smides ud?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE