Efterårets nyheder!

Vores mindste barnebarn J.J. hjælper altid når han er på besøg. Der skal fejes og ikke mindst vaskes. Her er hans forsøg på et smil, ha ha.

Nogle af vore "Rocamboler" er her i fuld pragt. Krøllen har rettet sig ud, så nu venter vi kun på modning af planterne.

Så er vi igang. Enkelte løg bliver taget op, for at se om de er "gode nok". Jeg tager altid stikprøver, for at sikre mig at løgene ikke er overmodne.

Læg mærke til hvor mange blade der stadig er grønne på planterne. Nogen tager løgene op når de første tre blade er visne, men jeg venter noget længere.

Det blev til mange Rocamboler i år, nu skal de hænges til tørring og modning. Først om 2-4 uger er løgene færdige til den sidste behandling.

De første gode løg er ved at blive samlet i bundter. Det er altid spændende at se hvordan løgene er blevet. Er de store? Ser de godt ud osv?

De første bundter er klare til at blive hængt ud i carporten. Der er der skygge, frisk luft og ingen direkte sol.

Topløgene er generelt også blevet store og flotte i år. Se bare disse som burde være meget mindre. Det skal jeg dog ikke brokke mig over.

Her er der nogle af vore et-eller 2-årstopløg. De fleste topløg er små og tager optil 4 år at blive til små løg.

Det kan være svært at se det, men her ligger nogle forsk. slags løg. En måde at se forskel på , er at sammenligne topløgene. Her er Rocambole og Purple Stripe.

Germidour plejer at give store,flotte og saftige løg. i år stod de et sted hvor vi ikke kunne vande. Derfor er løgene blevet små. Vi fik ikke vand i tre måneder. Det er ikke godt.

Arbejdet er i gang. Alle løg, store som små skal gennemgåes med saks og en blød børste. jordrester skal væk og rødderne klippes af. Godt, da man får set hvert eneste løg igennem.

Dette er kun en smule af alle de topløg vi hvert år planter. Vi plejer at sætte nye hvert år, samtidig kommer dem fra året før i jorden igen.

Så flotte farver har "Rose de Lautrec" og de er lige så stærke som de er røde. Imponerende farver. Ikke som de hvide løg vi kender fra Brugsen.

Jeg fik en god idé, troede jeg. Det er umuligt at se hvad tommestokken viser. Det var meningen at vi skulle sammenligne højderne på sorterne. Surt show.

Løget på vej til Kineserne? Nej der har været besøg af muldvarpe, som har lavet gange gennem hele bedet. Nogen af løgene var faldet mere end 20 cm ned. Måske der skal net i bunden af bedene?

Missen og mor med den "brede" til kameran. For det meste plejer jeg stå med rumpen i vejret, det her var lidt bedre.

Det er ikke kun hvidløg vi har i haven. Jeg elsker at se mine stauder gro. Stauderne skal nusses og frø skal klippes af og samles. Vi har en fugtig have, som kræver udvalgte planter.

Topløgene blev sået i foråret og her kan man se dem godt i gang med at gro. Der er forskel på hvor godt de forskellige vil gro.

Vores Bhut Jolokia for en måned siden. Nu fylder den hele gavlen på drivhuset og der hænger de første 30 store, saftige og stærke chilier. Er der nogen der kan lide stærke chili?


Hvidløg som vi dyrkede i 2014, er ikke alle på lager mere. Jeg har beholdt billeder og tekst, da det kan være rart at kende løgene

Nye hvidløg nu i 2014 som er dyrket i vore højbede, dvs. næsten 100 %  økologiske. Det må vi ikke kalde dem, men de dyrkes på samme måde.

Websiden er blevet opdateret med årets nye hvidløg. Du kan se dem hvis du går ind og kigger under hvidløgssorterne på web-butikken.


Der 4 nye Slangehvidløg. Thai, Purple Glazed, Music og La Mancha Mauve

Det ene er Thai, som er en sk. Turban.
Turban hører til den gruppe, som er meget svær at klassificere, da den både sætter stængel med topløg og samtidig kan den falde om når den visner ligesom Flettehvidløgene gør.
Gruppen kaldes "Turban" da topløget kan ligne en omvendt turban.
Løgene i denne gruppe er for det meste ikke ret store, dog er feddene ret buttede. Det er farverige løg som kan skifte i mange nuancer blå og lilla.'
Løgene har en kraftig smag især som rå. Ved opvarmning kan de blive helt nøddeagtige i smagen. Et spændende og usædvanligt løg.

Det andet løg, er "Purple Glazed". Løget kan minde meget om "rocamboler" men er knapt så stærke og store som dem. Topløgene bliver heller ikke ret store. Topkapseln kan være fyldt med 150-300 små bitte løg. Et løg med flot glans og fyldig smag.

Desværre har den fine sommer haft en bagside. Det regnede ikke i tre måneder i sommer, hvor løgene skulle vokse sig til store, flotte  løg. En del af vores løg stod et sted uden mulighed for at vande. De løg er blevet meget små. Så i år har du mulighed for at købe billige løg.

Vi har to løg af "Porcelain" familien. Det er Music og La Mancha Mauve.
Begge er løg der kan blive store. De får som regel kun 4-6 fed som er enorme. Det vil sige et hurtigt pillet løg. De tåler udemærket frost, og bliver derfor også dyrket specielt i Scotland og Canada. Et stærkt smagende løg.

Obs. Dette er skrevet i 2014. Beskrivelserne har jeg beholdt, men vi har ikke alle de omtalte løg i år (2016)på lager men mange andre nye.

Velkommen til at se web-siden og det nye foto-album.



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Gerda Holm | Svar 14.08.2015 19.14

Jeg har slangehvidløg men jeg ved ikke hvad det er for en slags kan både det øverste og nederste spises. Der er ca. 12-14 i toppen små

juana knauer 14.08.2015 19.55

De små løg i toppen er det vi kalder topløg og de kan enten spises eller sættes på lige fod med alm.fed. Skriv til min mail og få et udførligere svar juanak@dk

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.09 | 10:28

Der står udsolgt da det er løgene fra sidste år. Der er en masse hvidløg på vej. Levering skulle være fra midt til sidst i september.Nye og kendte sorter.

...
10.09 | 20:43

hej - får du stadig slangehvidløg (og evt andre) til at sætte her i efteråret? Der står udsolgt ved dem alle på hjemmesiden

...
09.09 | 16:52

Rødlige løg får jeg flere forsk. slags hjem af. Hvornår de ankommer? Fra nu af og 14 dage frem, så det er svært at svare på. Jeg skriver på facebook og her.

...
07.09 | 19:26

Hvornår får i slange hvidløg på lager ?
Det skal være nogen som er meget safting og rødlige i skallen...
Mvh Pia

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE