Hvidløgsviden

Til alle jer der ønsker at vide mere.

Hvidløg … inddeling, dyrkning og meget andet.

Dette er bl.a skrevet af Matti Turpeinen, som er en svensk hvidløgsavler som har 25 års erfaring og mig selv som kun har 6 års erfaring.

Hvidløg stammer fra Centralasien. Dens voksesteder var tørre og stenede jorde med et klima som kendetegnes af meget kolde vintre og enormt varme somre..
En gang for længe siden mistede hvidløget sin evne til at formere sig via frø og kan i dag stort set kun formere sig via de småløg, der dannes i en frøkapsel eller via fed. Småløgene kalder vi top- eller yngleløg på engelsk (bulbils).
Mennesket har dyrket hvidløg i tusindvis af år og har flyttet til mange forskellige stedet på vores klode. Det har medført at hvidløget har været nødt til at tilpasse sig mange forskellige dyrkningsforhold, hvilket sammen med mutationer og menneskelig selektion er blevet til mange forskellige typer af hvidløg.

Man deler hvidløgene i dag i to overordnede grupper.
Allium sativum sativum som vi på dansk kalder flettehvidløg (eng. Softneck)
Allium Sativum ophioscorodon på dansk slangehvidløg (eng. Hardneck)


Slangehvidløget danner en lang stiv blomsterstilk, som i enden får en kapsel fyldt med små bitte løg. Flettehvidløg har stort set mistet evnen til at danne denne stilk.

Til den sidstnævnte gruppe hører Artichoke og Silverskin typerne.
Til disse løg regnes alle hvidløg der kan flettes. Silverskin kan i visse tilfælde danne topløg.


Slangehvidløgene deles op i følgende grupper, som på engelsk hedder følgende.: Glazed Purple Stripe, Marbled Purple Stripe, Purple Stripe, Porcelain og Rocambole.
Til sidst er der grupper af hvidløg, som I dag regnes for at være helt deres egen type. Til dem hører Asiaterne ,Turban og Creolerne.

Alle hvidløg inddeles under de forskellige grupper men de har også deres eget navn. F.eks. ”Estisk Rød”, som hører til gruppen ”Marbled Purple Stripe”.
Alle løg i denne gruppe får ganske store løg, bliver høje og deres topløg er enten mellemstore eller har en størrelse som apelsinkerner.

Hvidløgene er gennem tiden blevet flyttet mange gange rundt hele kloden, og ofte er de navngivet af de egne de er flyttet til eller kom fra.
Moderne analysemetoder, har i dag påvist at mange løg med forskellige navne rent faktisk er det samme løg.
Hvidløg har en interessant evne til at ændre udseende efter jorden den bliver dyrket i, og derfor kan det samme løg have vidt forskellig farve og størrelse
efter hvor den er dyrket. Det gør det ikke nemmere at sortsbestemme løget.

Jorden du skal dyrke i og næring til jorden.

Hvidløg trives bedst på en solrig plads, i en god muldjord med godt dræn.
PH skal være tæt på 7.
Voksestedet må aldrig stå under vand. Hvis vinterhalvåret bliver regnfuldt, skal regnvandet kunne komme væk. Hvis du har våde områder i din have, kan du dyrke i højbede, som eventuelt også bliver stillet på en stenbund, således at vandet ikke kan trænge op i bedet.
Hvidløg er ret næringskrævende. For at øge næringsindholdet, kan man tilføre jorden organisk materiale (hest- eller kogødning og kompost), hvilket øger livet i jorden.

Man kan også tilføre benmel, træaske og tang. Hvis man har tilgang til hønsegødning, skal man bruge det med varsomhed. En god idé kan være, at blande hønsegødningen op med vand og på den måde dosere det ovenpå bedet. Da hønsegødning er stærkt og har stort indhold af kvælstof er det ikke den gødning hvidløgene har mest behov af.
Det er også en god idé at tilføre gødning i en eller anden form fra frosten går af jorden i foråret og en gang til inden skt.Hans, men ikke senere.

Tid for plantning.

Det er vigtigt at ikke plante for tidligt. Feddene skal nå at slå rod inden vinteren, men må helst ikke begynde at skyde grønne blade. Hvis vinterne veksler mellem frost og varmegrader kan toppen nå at visne op til flere gange, og det svækker gro-evnen i løget.
Plant fra 2-4 uger inden varig frost. Fra midt til sidst i oktober og hele november er gode perioder. Man kan faktisk plante feddene efter frosten har gjort jorden stiv, hvis man bare kan prikke et plantehul til feddet. De fleste slangehvidløg tager ikke skade af det.
Flettehvidløg og Asiater er lidt mere frostfølsomme, så dem kan man altid plante som de første. Er dine løg Silverskin eller andre meget holdbare løg, kan man vente med at plante til april året efter. Sorter som har en holdbarhed på 4-6 måneder bør altid plantes i efteråret.

Metoder til at undgå sygdomme.

Det er vigtigt at holde sine redskaber og andre ting der kommer i nærheden af løgene rene. Efter en endt sæson, bør man vaske redskaberne omhyggeligt af og måske endda spritte dem af. Alt løgaffald bør enten brændes eller smides i kommunens restaffald. De må aldrig komme på din kompostbunke. Det gælder alle former for løg. Pynteløg (liljer osv.), purløg, porrer, alm. kepaløg, og selvfølgelig hvidløg. Den saks du bruger, når du klipper rødderne af hvidløgene og andet skal også sprittes af, især i medens du arbejder med løg der har eventuelle virus eller andet mistænkeligt.
Plant ikke mange pynteløg i nærheden af dine hvidløg, da liljeebillen kan angribe både blomster og hvidløg. Skift dyrkningsplads. Der skal helst gå mellem 3-5 år mellem man dyrker løg samme sted igen.

Bør man dække bedet til?

Da vi bor i en zone, der i visse vintre giver både meget sne og især frost, er det altid en god idé at dække hvidløgsrækkerne til. Brug halm, itu skårede blade eller anden form for findelt kompost. Læg ikke hele blade på, da de kan klistre sammen og blive for tunge og svære for spirerne at trænge igennem.
Vent med at lægge dække på indtil frosten er kommet. På den måde ”konserverer” man kulden i jorden og hindrer løget i at spire for tidligt.
Nogen kan lide at fjerne dækket, lige så snart frosten har sluppet jorden i foråret, men jeg lader det ligge af flere årsager. For det første, kan løgene fint spire op gennem dækket. Dækket holder ukrudt væk og bevarer fugtigheden i jorden. Man kan udskifte toplaget. Hvis du har brugt halm vinteren igennem kan det være en god idé at skifte det ud med græsafklip (eller andet afklip), da græsset har samme funktion men samtidig afgiver næring til bedet.
Ulemper ved tildækning kan være alt for meget fugtighed omkring planterne. Især i lange regnvejrsperioder, kan dækket skabe grobund for svampesygdomme. Derfor er det en god idé, at kontrollere tilstanden under dækket især i lange kolde og våde perioder.

Hvis du dyrker uden tildækning (f.eks. græsafklip om sommeren) kan bedet tørre hurtigere ud og da bør man vande. Tørkeperioder kan være lige så ødelæggende som stående vand. I perioden fra april-juni skal man vande, hvis der opstår tørke. Netop i denne periode vokser løgene sig store og får deres fed inddeling.

 

Hvad bruger man som plantehvidløg?

Hvis man har mulighed for at købe virusfri hvidløg, er det godt. Det er en kompliceret og kostbar metode til at fjerne virusset. Metoden bruges i nogle få lande som f.eks Frankrig og Tyrkiet.
Man skal dog vide, at der altid eksisterer bakterier og nogle former for virus i jorden.
Man bør udvælge sunde, store og hele fed. Der må ikke forekomme huller eller andet der ser mistænkeligt ud. Feddet skal ligge i jorden et helt år, og hvilket er meget lang tid og stor mulighed for at samle skidt til sig. Alt for små fed, kan sættes i en potte til forårsgrønt afklip eller spis dem.
Alle hvidløg samler virus i løbet af et par år, derfor bør man udskifte sine løg enten ved at opbygge nye ved topløgsmetoden eller bytte eller købe nye løg.
Man kan sagtens bruge egne løg, man bør dog holde godt øje med, om de holder størrelsen og stadig virker sunde. Hvis løgene bliver mindre og mindre, har de sandsynligt tiltrukket sig virusser.
Matti siger, at han synes hvidløg er en meget fascinerende plante, som han har fulgt og eksperimenteret med nu i over 25 år. Hvert år dyrker han nye sorter og tester nye metoder. Han bemærker en ting som er lidt usædvanligt, nemlig at hvidløg som er en meget sund plante for os. At spise hvidløg nedsætter f.eks. blodtrykket og hvidløg kan virke desinficerende. Men hvidløget selv, er ikke beskyttet mod sygdeomme. Der imod skal man være meget omhyggelig og udvise forsigtighed for at ikke få syge løg, især hvis man dyrker rigtig mange løg.

Har du en have med blandede grøntsager og kun dyrker et par løg om året, har du ikke nogle problemer. Så er hvidløg noget af det nemmeste at have i haven. Men hvis du har andre cepaløg (alm. gule løg), porrer, purløg, pibeløg og mange andre løgtyper, da skal man tænke over hvor man placerer sine løg og endelig huske at plante efter et sædskifte. Gør man bare det, kan du dyrke hvidløg uden problemer i mange år.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.10 | 10:05

Har bestilt hvidløg den 7. oktober men endnu ikke modtaget disse. Hvornår kan jeg forvente at modtage dem?

...
06.10 | 08:39

Hej Mette. Jeg har nogle få Alexandra løg på lager. Det er svært at kommunikere her da der ikke er givet plads. Skriv til mig på email juanak@live.dk

...
05.10 | 21:07

Hei :) Jeg forsøker å få tak i setteløk av typen Alexandra Smirnoff. Jeg ble anbefalt siden din, men kan ikke forstå hvordan eller hvor man bestiller.

...
16.08 | 10:37

Det er jeg ked af, hvorfor gik det galt? Jeg kigger på om jeg kan få dem hjem. Brug gerne min facebookside, mere tekstplads. facebook.com/slangehvidloeg.dk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE