Hvidløgene spirer!

Chesnok Red spirer her den 6 januar 2014. Fantastisk.

Godt Nytår alle have- og hvidløgselskere.

Hvidløgene spirer! Vi er kun en uge ind i januar og fordi vi har så mildt et vejr er hvidløgene allerede begyndt at spire. Det må være rekord. Nogle er kommet ca. 5-10 cm over jorden og andre igen viser kun en lille bleg spids. Vi plantede næsten alle løg i en dybde på mellem 5-10 cm dybde da vi ville se om det var en fordel hvis det blev meget koldt. Så får vi den mildeste vinter i mands minde(Indtil nu i hvert fald). Pudsigt.

Det skulle ikke være så usædvanligt endda, at løgene spirer når vi har så høje temperaturer. For tiden er jeg i gang med at læse en kendt hvidløgsbog, som jeg var så heldig at få i julegave. (Growing Great Garlic af Ron Engeland) Ron har undersøgt mange forhold omkring hvidløg og bl.a. skriver han mange sider omkring hvornår hvidløg spirer. I følge ham spirer de fra 5 + grader og opefter. Dvs. en i vinter som denne ville samtlige hvidløg spire hele tiden og det er også  det de gør.

Han fortæller også om en vinter 1989-90 som var den mildeste i mands minde i den region hvor de dyrker deres slangeløg. Den regnede væk ligesom vores vinter også har gjort indtil nu. Da de nåede marts-april blev det til gengæld tørke hvor løgene skulle haft en gang forårsregn og til maj-juni regnede det igen nærmest konstant. Det var nær blevet et katastrofeår for dem da løgene var tæt på at rådne af al den regn. Men heldigtvis må vejret have vendt indtil høsten af løgene da de trods alt kom op i god behold. MEN det blev ikke de bedste og velsmagende løg det år. De plejede nemlig hvert år deltage i en konkurrence om hvilket hvidløg der var det mest velsmagende. De havde vundet ti år i træk men i 1990 blev det ikke til nogen god placering. De blev nummer 9 i den samlede placering, nummer 12 for rå hvidløg og 4 i den tilberedte form. Så efter ti år på første pladsen var der udbredt skuffelse over resultatet. Men det var Ron Engeland i Washington State et sted der nogenlunde svarer til at dyrke i Paris. 

I 2010 var det så mildt i vejret efter vi havde plantet fedene, at de nåede vokse sig til 10-15 cm høje grønne toppe i begyndelsen af oktober. Det var ikke godt da vi ikke var kommet ind i vinteren endnu. Vinteren blev meget kold og lang, men vi havde dækket løgpspirerne med halm for at beskytte dem så de klarede sig fint resten af vinteren. Og da foråret kom, var løgene stadig flotte.

Rent faktisk er hvidløg meget hårdføre. Nogle sorter klarer sig selv om de står i flere centimeter sne. Mange af slangeløgene stammer fra områder med hårde vintere. Rocambole løg hører til dem. Almindelige fletteløg som er tilpasset varmere klima i f.eks. Italien, Spanien og Frankrig kan derimod have problemer med at klare sig i frostvejr.

Har du været ude i haven og se efter om dine løg er begyndt at spire? Hvis du har plantet Slangeløg, er jeg sikker på at de er begyndt at komme op.

God fornøjelse.

Er du begyndt at planlægge hvad og hvornår du skal forårsså dine frø? Det varer ikke mange dage før jeg skal se mine chilifrø igennem da de stærkeste af dem bør sås sidst i januar og det samme skal ske bl.a. for Kæmpe Jernurt. Dejligt at komme i gang med den spirende del igen.

 

 

 

 

Er det ikke dejligt at mindes de dejlige varme sommerdage med selve blomsten af den smukke jernurt med besøg af en flittig sommerfugl. Desværre kan man ikke se den imponerende højde på over 1,50 af jernurten.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

david w | Svar 07.03.2014 07.54

Hej! Även i det förlorade landskapet kom vitlöken upp tidigt. "Sprint" var den sort som ,förväntat, först kom upp. www.postannelund.se

david w 07.03.2014 07.57

Morado och korean red hade däremot ej sprängt jordytan när jag senadt tittade till dem. Pyong vang var även den tidig att se dagens ljus.
Intressant skrivet.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 10:37

Det er jeg ked af, hvorfor gik det galt? Jeg kigger på om jeg kan få dem hjem. Brug gerne min facebookside, mere tekstplads. facebook.com/slangehvidloeg.dk

...
14.08 | 20:53

Hej ...
Du har før fundet Transylvanske hvidløg til mig. Dyrkningen gik ikke godt, derfor håber jeg, at du vil hjælpe igen.
Bedste hilsner
Ulla L

...
11.12 | 18:11

Hej Villy. Hvis dine løg ikke når at tørre ind eller bliver dårlige af at ligge så længe, kan du som hovedregel godt sætte dem i foråret. Hvilken sort?

...
11.12 | 11:16

Jeg fik købt hvidløg til at sætte i efteråret, men nåede desværre aldrig at få dem i jorden. Kan jeg bruge de samme til forårs hvidløg, eller skal de smides ud?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE